Hvem er Hedbryg
hedbryg startede mellem to venner Peter og Niels men siden februar måned 2010 har Peter fungeret som hele bryggeriet og alle des funktioner, fra brygning, til lagring, til hjemmeside skriverier.
Hvordan startede Hedbryg
Hedningernes Bryghus “Hedbryg” er et projekt, som startede mellem to venner, Niels Hammer Andresen (som nu går under Hammerslag Bryghus og ikke længere er med i Hedbryg) og Peter Ronstrøm (ejer af Hedbryg) Efter nogen nye kontakter var oprettet fik vi tips til at udvikle hvordan vi selv bryggede i det vi kalder: ”hjemmekøkkenformat”. Jeg har siden da eksperimenteret med opskriften og er nu kommet frem til en række særlig opskrifter, som jeg mener er nogenlunde tro mod traditionerne og som ville kunne tilfredsstille hver en viking - et rigtig godt produkt, som nydes i litervis af venner og bekendte.
Mjødens historie
Hvem der opfandt mjøden er uvist, men man ved, at de velhavende egyptere drak mjød for omkring for 4000 år siden. Der er fundet fermenterede honningdrikke (mjød lignende) i Kina fra helt tilbage til 7000 før Kristus og det anslås, at stort set alle civilisationer opdagede, at en blanding af honning og vand kunne blive til en dejlig berusende drik. Nogen gjorde endda mjød til noget helligt og vi forstår dem kun alt for godt.
Det folk, som er mest kendt for deres mjød er vikingerne, og det er deres traditioner, vi vil bringe tilbage. Mjød er vores tidligere nationaldrik og burde være det igen! Skål!
Det folk, som er mest kendt for deres mjød er vikingerne, og det er deres traditioner, vi vil bringe tilbage. Mjød er vores tidligere nationaldrik og burde være det igen! Skål!
